Red Support på TV2

TMT Red Support var på besøg hos TV2, sammen med de andre liga-fanklubber.

Vi skulle være med i programmet Kontra-Special, men mødtes en time før. Det betød at der blev arrangeret rundvisning på TV2, mens klokken 19 nyhederne sendte live. En rigtig fin rundvisning, hvor vi bl.a. på nærmeste hold var med, mens Cecilie Beck var live i nyherne.

Herefter blev vi sat ind i det studie, hvor vi var med som publikum, sammen med Claus Lyngsøe, Otto, Finn, Rune og Stoklund. Stoklund var i øvrigt også i centrum omkring et interview af TV2's Thomas Kristensen.

Det var en fin aften, hvor udvalgte spillere var i centrum. Ud over Stoklund var bl.a. Torsten Laen, Kasper Søndergaard og andre kendisser i centrum.

TMT Red Support fik en fin fornemmelse af den kæmpe forskel det er at være ligahold vs. 1.divisionshold.

Mon ikke TM Tønder kommer meget i medierne det næste år. Nu venter vi spændt på den nye sæson og lokalbragene mod Ribe og SønderjyskE. Der bliver drøn på, utvivlsomt.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk