Fremragende tur til sydfyn og hjem igen

En stor bus med omkring 30 medlemmer af TMT Red Support drog til sydfyn i lørdags for at give GOG en i gog'en.

Vel ankommet i den lille landsby i Gudme med den fine hal, fandt vi hurtigt ud af at vi ikke var ene om at bakke TM Tønder op, den dag i Gudme. Biler var velfartet til fyn og så har vi et uset antal af TMT fans, bosat på fyn. Ja selv en Otterupfan var troppet op i TMT trøje - Fantastisk.

Lydmæssigt var vi også niveauer over GOG fansene, der viste en meget stille adfærd og drengene fra TM Tønder må ind i mellem have troet at de spillede hjemme i de vante omgivelser i "Helvede i Syd".

Spillemæssigt var der mange af vore spillere der spillede en god kamp. Skal vi fremhæve nogen, må det være forsvaret og holdet generelt. Stoklund tog et kæmpe slæb, men i sidste ende vandt vi som hold. Fantastisk holdånd, fantastisk mentalitet, fantastisk passion, ja viljen til at VILLE vinde lyste ud af øjnene på vore drenge, og derfor vandt vi til sidst, og det ganske fortjent.

Behøver vi at fortælle at vi fik en øl på vejen hjem cheeky. Når TMT vinder ude, giver Red Support naturligvis en omgang i bussen. Ja det blev en sjov tur hjem. Herregud, det var jo lørdag.

Var resultatet overraskende? Nej, det var det ikke, i hvert fald havde hele 4 medlemmer ramt det helt rigtige resultat i vores interne tipskonkurrence. Behøver jeg fortælle at undertegnede var en af dem cool

Vogt jer Ribe-Esbjerg, vi har sådan lyst til at banke jer på fredag, i Helvede i Syd devil

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk