Red Support var fremragende på cyklen

TMT Red Support kørte flot 2.plads hjem ved forårsmessens spinningløb.

TMT Red Support havde fået sammensat et fremragende cykelhold til dagens sponsorløb, så fremragende at man kunne lade kasseren køre sidste tur og alligevel slutte som nummer 2.

Første rytter på cyklen var ingen ringere end regionsrådspolitikker Messen Bossen Linnet der tidligere har syklet over Muur, på vejen mod Paris. Mette lagde et fint tempo der kunne holde hele vejen i de 15 minutter hun skulle cykle. Andre lagde hårdere ud og Mette lå og rodede rundt som nummer 5. Fartpiloterne på de andre cykler gik dog døde, mens Mette bare holdt tempoet og kunne stå af cyklen på 1.pladsen.

Kim Christensen overtog og den rutinerede mountaibiker skulle lige i gang, og da først de gamle ben var varme, kunne ingen følge ham. Kim øgede konstant føringen til konkurrenterne og halvvejs i løbet kunne han stå af cyklen med Red Support i klar førerposition.

Peter Gregersen tog over og den endnu mere rutinerede, men snu ræv bevarede førstepladsen, og det til trods for at der efter sigende var nogle promiller fra aftenen før der lige skulle ud af kroppen. Peter kunne, frisk som en havørn hoppe af cyklen på 1.pladsen.

Nervøsiteten steg nu, for kunne kasseren i Red Support, Allan Mattesen Jacobsen overhovedet cykle. Det skulle det vise sig at det kunne han. På cyklen ved siden af sad TMT direktør Alex Petersen og cyklede, som var han dopet, og ham kunne Allan ikke følge med. Bagfra kom Asylsyd - center Åløkke og pressede sig på. Allan kæmpede som en sindsyg og det lykkedes at cykle 2.pladsen i hus.

Stor tak til de fire ryttere i gjorde det sindsygt flot.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk