Uafgjort bundopgør

TM Tønder var langt bagude, men uheldige med ikke at vinde.

TM Tønder var klar fra start og bragte sig hurtigt foran. Efter 14 minutter førte TM Tønder 8-5 og især Nikolaj Enderleit tog et stort ansvar og gjorde hvad der passede ham. Randers skiftede keeper og pludselig kunne TM Tønder ikke score mere. Bolde blev sendt på stolperne og en håndfuld afslutninger ramte overliggeren, vi manglede heldet. TM Tønder scorede okke de sidste 10:35 minutter af 1.halvleg og 11-10 blev til 11-13.

TM Tønder startede 2.halvleg med et mål, og så gik der endnu 10:30 uden scoring og stillingen var 12-18. Dennis Klinge blev sat i mål og det ændrede alt. Med 1 minut igen kunne TM Tønder bringe sig foran 21-20. Med 12 sekunder igen lykkedes det så Hans Martin Asmussen at filme sig til et straffekast og det hele endte uafgjort.

Kampafgørende dommere.

Desværre blev kampen styret af et dommerpar der var nemme at snyde. Kastede man sig bagud, blev der omgående fløjtet, og det var Randers dygtige til at udnytte. 7 straffekast til Randers, hvoraf de 6 var højst tvivlsomme. TM Tønder fik 2 straffekast og her skulle det ene ikke have været dømt. Det sidste straffekast 12 sekunder før tid var en kampafgørende fejlkendelse, da Søren Olsen stod helt stille og Asmussen søgte konfrontationen. Han faldt dog flot og nåede at lave halvanden skrue inden han ramte gulvet.

Vi kan ikke lave det om, men 7-2 i straffekast til Randers og 7 udvisninger til os, mod 1 til Randers fortæller vist alt om, hvilken vej dommerne dømte. Bare ægerligt at de ikke kunne stå for presset i en vanvittig kulisse.

Vi skal videre.

Nu gælder det så de sidste 6 runder. Vinder vi bare en af de 6 kampe, holder vi nok Randers bag os. Vi har trods alt flere kampe, med mulighed for point, mens Randers' chance for point nok ligger i hjemmekampen mod Skanderborg.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk