Travle mestre i helvede

TM Tønder får i dag besøg af mestrene fra bjerringbro-Silkeborg, men mestrene har vigtigere kampe.

TMT vs BSV. Det lyder lidt som en walk over for Knudsen, Skube, Damgaard og Co. Det kan dog blive svært nok for de danske mestre endda. BSV har netop spillet sig videre i en vild championsleague gruppe, med hold som Barcelona, Paris, Kiel, Wetzprem og Flensburg, og kæmper en kamp for at blive nummer 2 i grundspillet og dermed få 2 point med i slutspillet.

Skal BSV tage 2.pladsen, skal de slå TMT, GOG og Ribe-Esbjerg, og det siger sig selv at de, i hvertfald i de 2 andre kampe skal bruge alt krudtet, lige som de skal i de europæiske kampe. Desuden skal de toppe i slutspillet. Vi må derfor se det sandsynligt at der bliver masser af spilletid til reserverne i eftermiddag klokken 15:00 og deri ligger TMT's chance for en overraskelse.

TM Tønder kan med god grund ærgre sig over en dårlig præstation i Skanderborg, men det kan ikke laves om. Nu skal vi ud og hente mindst et point i de sidste tre kampe, og hjemme i 'helvede i syd' sker der underlige ting, ind i mellem. kan vi publikum lægge et ekstremt pres på modstanderne, så ligger der måske en kæmpe skalp og venter, og som Kristian Klitgaard siger inden sin sidste udekamp i Tønder:

- Det er altid en fornøjelse at spille i Tønder Hal 2. Tønder har en fantastisk hjemmebane, og hvis først tilskuerne fornemmer, at der er mulighed for point til hjemmeholdet, så er det et meget vanskeligt sted at spille.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk