Vi skal vinde, Øris eller ej

Er Mads Øris skadet eller ej. Skive spiller med lukkede kort.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, og det gør de også når der skal spilles bedst af tre om en plads i håndboldligaen. Selvfølgelig vil Skive ikke fortælle om deres stærkeste kort er blevet klar, men mon ikke han er det? det må i hvert fald være udgangspunktet for Lyngsøe og Co.

I princippet er det nu også ligegyldigt om han spiller eller ej, men det står fast at han ikke har spillet meget den sidste måned og kun har scoret 2 mål i de seneste 4 kampe for Skive.

- Det er en kamp mod tiden for Mads. Han har fået masser af behandling, og vi håber, han bliver klar, siger Skivetræner Ole Bitsch til Skive Folkeblad og holder dermed kortene tæt ind til kroppen.

En anden profil på Skives hold er Andreas Toudahl, der kan spille playmaker, men har sin store force på venstre fløj. Han har scoret 120 mål, men har faktisk ikke scoret meget efter at Øris blev skadet. Tilfældighed eller....?

Når alt kommer til alt, så bliver det en kamp mod et hold med nogle profiler og med nogle meget unge spillere. Hos TM Tønder er det holdet der er i centrum, mens det mere er stjernerne der er i centrum i Skive, der uden Mads Øris tabte de sidste tre kampe i 1.division.

- For mange af mine spillere vil det her være deres største kamp til dato. De kommer fra Ligaklubber, hvor de måske har skullet aflaste andre i et par minutter, til nu at skulle være vigtige, og det er jeg spændt på, hvordan de håndterer. Men det er et led i deres udvikling, og så må vi se, hvor meget rygrad, de har​, siger Ole Bitsch.

Den her kamp skal bare vindes TM Tønder. Smid nerverne og spil derudaf, så er vi et bedre hold end dem.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk