Vi skal magte at være favoritter

TM Tønder har leveret store resultater.....som underdogs.

De kampe TM Tønder har vundet i denne sæson, mod Århus, GOG, Ribe-Esbjerg og to gange mod HC midtjylland, det er kampe hvor modstanderne har været klare favoritter. Det er alt andet nemmere at spille godt når man er underdogs. Nu skal holdet bevise at de kan som favoritter.

Vi var favoritter i de to kampe mod Randers, men fik kun 1 point ud af de kampe. Vi var vel også små favoritter i hjemmekampene mod Skanderborg og SønderjyskE, men måtte også nøjes med uafgjort i de kampe.

Nu kommer Skive fra 1.division, og der er ingen tvivl om at favoritværdigheden ligger hos TM Tønder i den første kamp. Vi savner at se holdet spille fantastisk som favoritter og det har de chancen for nu. Vi er vores egen værste fjende, hvis vi ikke er klar i sådan en kamp om overlevelse i ligaen.

Der bliver brug for en stopfyldt hal, der i de dårlige perioder, hele tiden minder holdet om at de er gode nok, hvis bare de kæmper, og viser den her begejstring, der gør holdet helt unikt. Der bliver med andre ord brug for alle der vil TMT det bedste. Kom i hallen og vær aktiv i alle 60 minutter. Det er en stor hjælp.

Og til spillerne: Glem alt om favoritter og Liga vs. 1.division. De her kampe er sæsonens højdepunkt, det i har kæmpet for hele sæsonen. Gå nu ud og vis at i klar til opgaven. Red Support er klar, og sammen er vi BRØL-Stærke. KOM NU.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk