Skive nedlagt i vild kulisse

Helvede i syd var vildere end nogen sinde før, da TMT i en flot 2.halvleg viste stor klasseforskel.

Ikke overraskende startede kampen helt lige og de to hold fulgtes ad til 7-7. Skive lykkedes endnu engang at smide nerverne først og da TM Tønder ramte træværket flere gange, kunne Skive bringe sig foran 7-11. TM Tønder viste dog noget af den rigtige vildskab sidst i halvlegen og reducerede til 11-13 inden et heldigt mål sendte Skive til pause, foran 11-14.

En god Skive start efter pausen gav noget at tænke på, da de øgede til 11-16, men herfra var TMT simpelthen bare en klasse bedre end Skive. Fra 16-19 så de røde sig ikke tilbage og med seks mål i træk bragte de sig på 22-19.

Et kort Skive momentum bragte Skive på 23-22, men med 5 mål i træk lukkede TMT kampen, og vandt en sikker sejr på 29-24 efter en stor anden halvleg.

Christian Trans, der blev taget ud i første halvleg, leverede en pragtpræstation efter pausen, hvor han fuldstændig pillede pynten af Skives skytter. Niclas Thyssen var også en kæmpe oplevelse og scorede 6 gange. Det samme gjorde Oliver Eggert, der spillede stort efter pausen, og Kristian Stoklund.

Skive dækkede højt på Nicolaj Enderleit hele kampen, men det var alts ikke nok. Stor ros til hele holdet, og forsvaret der fik lukket ned for Skives skytter.

Sidst men ikke mindst en stor tak til publikum. Det vores publikum leverede i dag var eksepsionelt. Helvede i syd har aldrig været vildere. Alle var på i hele kampen, i er bare fantastiske Tønder.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk