Mere end 'bare' en fanklub

TMT Red Support er tæt på at få kultstatus.

Nu skal vi passe på at tingene ikke stiger os til hovedet, men Red Support har det seneste år været flot præsenteret i medierne, og vores formand er snart mere i medierne end nogen anden omkring TM Tønder Håndbold. Vi er mere end nogensinde blevet en vigtig del af hele setup'et omkring TMT og det har gjort os interresante.

I lørdags afholdte vi generalforsamling for 32 fremmødte medlemmer, og det er faktisk et ret flot fremmøde. Formand Esben Lind kunne berette om at vi har været afsted i stor bus til 11 af 14 udekampe. 2 gange var vi afsted i minibus og kun på Mors var vi fraværende. Dette skyldes en fantastisk opbakning fra vore medlemmer. De fleste af turene har enddog været meget billige, da vi har et godt netværk af sponsorer.

Vores hjemmeside er godt besøgt og i løbet af Februar, Marts og April har vi haft 45.000 besøg, hvilket er langt over hvad vi tidligere har præsteret på den kant.

På udebane, hvor vi år ikke har fyldt så meget, rent fysisk, i de store arenaer rundt omkring i Jylland og på Fyn, har vi lydmæssigt fyldt rigtigt godt. Vi har bakket spillerne godt op og de har kunnet føle sig trygge. Det er meget tydeligt at spillerne i TMT er rigtig glade for at vi kommer.

TMT Red Support er ikke på nogen måde en flok fyldebøtter, der bare er ude på sjov og ballade. Vi har en bestyrelse med 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Vi holder bestyrelsesmøder og alt foregår helt efter bogen. Ved den netop afholdte generalforsamling var der genvalg til alle der var på valg.

Selv om du ikke bruger TMT Red Support, så støt os alligevel med dit medlemsskab. En støtte til os er også en støtte til TM Tønder Håndbold Elite. Ønsker du, eller kender du nogen der vil være sponsor for os, så giv endelig besked. Det kommer vore medlemmer til gode.

Og ja vi har bevaret benene på jorden og har været glade når TVSyd, Radio Syd og Jyskevestkysten har fulgt os i hallen, på busturene og meget mere.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk