BSV venter i Santandercuppen

Kristian Klitgaards første vigtige kamp for TMT bliver mod gamle venner.

Der har i dag været lodtrækning til runden mellem de 16 bedste hold i Santandercuppen. Rent sportsligt havde vi nok de største chancer mod KIF Kolding København, men også Ribe eller Århus kunne have været gode modstandere.

Sådan skulle det ikke gå. Vi har fået den vel nok sværeste opgave overhovedet, da Bjerringbro-Silkeborg røg op af hatten. Det gør det jo nok mere end almindeligt svært at avancere til næste runde, men intet er umuligt.

Set med de positive briller, så får vi en fed kamp i Tønderhal 2, og efter at BSV har forstærket sig med legendariske Jesper Nøddesbo, kan vi forvente en stopfyldt hal, om ikke andet, så i hvert fald fyldt godt op med kvinder :-)

Hvornår kampen skal spilles vides endnu ikke, men det bliver nok kort før sæsonstart, da kampene skal spilles før den 27.august og holdene nok gerne vil spille denne runde så sent som muligt.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk