Festivalen sluttes af med håndboldbrag

Datoen for pokalkampen mod BSV er fastsat, og giver næppe fuldt hus i Tønderhal 2.

Tønder Festival sluttes traditionelt af med en medarbejderfest, mandag aften. Allerede dagen efter den fest, spilles sæsonens første vigtige kamp for TM Tønders Ligahold, når BSV stiller op i Tønderhal 2 i kvartfinalen i Santandercuppen.

Datoen, Tirsdag den 29.august klokken 19:00 kunne dog dårligt have været meget værre. Efter Tønder Festival er folk i byen meget trætte, og mange vil nok vælge en tirsdag aften i Tønderhal 2 fra. Hvorfor sætter man ikke sådan en kamp til Søndag den 20.August klokken 15:00. Det er weekenden mellem Kloster Mærken og Tønder Festival, og den dag ville der formentlig komme 14-1500 tilskuere.

Sådan skulle det altså ikke være og nu bliver det som det bliver. Vi må så håbe at der alligevel kommer en del, når Nøddesbo og Co. kigger forbi. BSV har ikke haft den store udskiftning af bærende spillere, hvor holdet vel kun mangler Alan Damgaard, så det bliver en svær opgave, men intet er umuligt for TM Tønders hård kæmpende drenge.

Så duk nu alligevel op i Tønderhal 2, Tirsdag den 29.august klokken 19:00 og giv drengene en super opbakning. Sammen er vi stærke, og sammen afslutter vi Tønder Festival med en kanon håndboldkamp.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk