Første titel i hus

TM Tønder vandt sin første titel i weekenden, og nu går vi benhårdt efter den næste.

TM Tønder deltog i et meget flot stævne i Flensborg i weekenden. Og med al respekt for 3.bundesliga, så var de to Flensborg hold, der til daglig optræder i denne ikke nogen alvorlig opgave for Bad Schwartau fra toppen af 2.Bundesliga og TM Tønder.

Derfor kunne de to favoritter i hver deres semifinale spille med en håndfuld reserver på banen og alligevel vinde klare sejre. Bronzekampen blev til gengæld en festlig affære mellem de to lokalrivaler fra Flensborg og et festligt publikum der virkeligt forstod at bakke op. DHK vandt med et mål.

Finalen blev også en rigtig flot kamp. Desværre var 1/3 af publikum gået hjem, da Flensborgholdene var færdige. Bad Schwartau kom bedst fra start, men TMT kom, som vi kender dem flot igen og var kun bagud 9-10 ved pausen. Torben Sørensen skiftede ikke meget ud i den kamp. To forsvars/angrebsudskiftninger og så kom Rune Schrøder ind i en halv halvleg. Han udnyttede spilletiden til to flotte mål. Mest bemækelsesværdig var vore to keepere og nok mest Trans, som publikum fuldstændig faldt for. 6 redninger på 7 straffekast.

TM Tønder viste forsvarsspil af flotteste kaliber i 2.halvleg af finalen, hvor modtanderne kun magtede at score tre mål. En flot præstation af Mosel, men bestemt også af forsvaret, der præsterede meget flot. Dommerne gav nu også forsvarene lov til at tage ved, lidt for meget måske, men det var i begge ender, så fair nok.

Fra på torsdag går vi så efter den næste titel, når holdet deltager i den stærkt besatte Spar nord cup. I indledende runde møder vi Århus, der vel er 60-40 favorit, eller noget i den stil. Kampen spilles i Nr.Aaby på fyn og TMT Red Support tager afsted i en minibus, for at se kampen. Vi kan godt finde plads til en enkelt medlem i bussen, hvis du skulle være interreseret. Ring til Allan hvis du vil med.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk