Flot fight mod Århus i Nr.Aaby

 

TM Tønder var et bedre hold end Århus, men bredden manglede.

Vore to treere i forsvaret, Mads Thomsen og Martin Kærgaard manglede, og det gav nogle alternative opstillinger. Da Morten Jørgensen også manglede var der 60 minutter til Emil Bergholt, der ikke bare skulle dække treer, mest med Rolf Ravn, men også skulle ligge og kæmpe og fighte med Århus' treere i den anden ende. Jeg kan kun sige "Glæd jer til Emil Bergholt, en ukuelig fighter".

På højre fløj manglede Hans Martin Asmussen og unge Thomas Clausen fik chancen derude. Ind i mellem var Ulrik Eggert også på fløjen, når han ikke spillede back.

TM Tønder kom straks foran med et par mål. Århus hang dog på og vi var aldrig længere foran end 3 mål. Ved pausen førte vi 13-11. Efter pausen fortsatte det i samme dur. århus kom flere gange på minus 1, og så øgede vi igen med et par stykker. Kristian Klitgaard var sikkerheden selv med 7 mål på 7 skud.

Århus fik kontakt ved 24-24 og kom foran 25-27, inden et meget træt TMT med en sidste krafanstrengelse fik udlignet til 27-27. Meget flot med et smalt hold.

Straffekastkonkurrence og Christian Trans reddede det første, mens Stoklund brændte lidt senere. Efter 9 kast til hver sluttede det da Kristian Klitgaard var fremme for at skyde for 5.gang. Et forsøg på en finurlig afslutning mislykkedes, og næste modstander bliver derfor Skive.

- Jeg synes det var en god træningskamp, og vi ved jo godt at de er et bedre hold end os. Vi er jo ikke så brede i dag og vi bliver lidt trætte til sidst, som gør at de kommer tilbage, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Vi laver 27 mål, så det kan jeg jo ikke være utilfreds med, så det er mest i forsvarsspillet vi bliver lidt trætte, sagde Torben Sørensen efter kampen.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk