TMT er overraskende, men fortjent videre i Santandercuppen

Foto: Flemming Andersen

TM Tønder havde bedre tænding end storfavoritterne fra BSV og vandt fortjent 26-25.

Det tog sin tid inden der kom gang i målscoringen, men gang i den kom der. BSV førte i starten, men fra 7-7 var det TMT der hele tiden var et skridt foran. Og et skridt foran var de på mange måder. I tanke og handling, i tempo og på bænken. TMT kom foran 11-9 og ved pausen 12 -11.

Det eneste bekymrende var egenligt at Oliver Eggert ikke kunne komme i gang med sit spil, men til gengæld tog Rune Schrøder godt over. Bedste mand i 1.halvleg var Kristian Stoklund der spillede stort og havde sidste eller næstsidste hånd på det meste, og så Christian Trans. 

Efter pausen frygtede man at BSV havde et ekstra gear, men Torben og drengene havde læst BSV godt ud og fik hele tiden sat tacklinger ind på Nikalaj markussen og Sebastian Skube, således at BSV angrebet blev langsomt og nemt at læse. De manglede løsninger. Kun når de løb ind i de huller der trods alt opstod i vort forsvar havde de succes.

TM Tønder var kun bagud en gang i 2.halvleg, ved 15-16, men så begyndte Oliver Eggert at lykkes, og han bragede hurtigt TMT tilbage på vinderkurs. Samtidig fik forsvaret mere og mere styr på BSV og til trods for at midtjyderne hang på, viste TMT at de har lært noget af det første år i ligaen, og de fik på flotteste vist afvist modstanderen og vandt 26-25.

En flot sejr der giver håb om en en fantastisk sæson kan være på trapperne. Torben Sørensen havde forberedt sit hold godt, og syv mod seks spillet sad lige i skabet. Torben Sørensen ligner, baseret på den kamp, en mand der tør tage chancer, og hurra for det. 

Nu gælder det så om at få landet igen, med begge ben solidt plantet på halgulvet, for allerede på søndag venter en fantastisk vigtig kamp mod Mors/Thy, igen i Tønderhal 2. Og til sidst en kæmpe tak til de 549 fremmødte tilskuere. Vi havde håbet på det dobbelte, men i der var der skabte en fantastisk ramme.

  • Oliver Eggert 5
  • Kristian Stoklund 4
  • Emil Bergholt 3
  • Hans Martin Asmussen 3
  • Ulrik Eggert 3
  • Kristian Klitgaard 2
  • Martin Kærgaard 2
  • Rune Schrøder 2
  • Rolf Ravn 1
  • Niclas Thyssen 1

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk