Torben Sørensen: undskyld til de medrejsende fans

Torben Sørensen var langt fra tilfreds med indstillingen i Skanderborg.

Der er vel næppe nogle hold i den danske 888 Liga, der har så mange tilskuere med til udekampene, og det til trods for at vi skal køre over 100 km længere end mange af de andre hold. Og netop det, er også noget spillere og trænere sætter pris på, og det gør derfor ekstra ondt, når man så ikke præsterer. Derfor undskylder Torben Sørensen de mange medrejsende og siger til Der Nordschleswiger:

- Jeg kan kun undskylde over for de mange medrejsende fans, at vi ikke præsterer bedre. Vi lærte på den hårde måde, at er vi der ikke 100%, så vinder vi ingenting. Vi spiller egentlig godt i de første 20 minutter, men udnytter ikke vore chancer, og bryder så sammen.

De sidste 10 minutter af første halvleg koster dårligt undertalsspil og 7 mod 6 spillet en håndfuld mål, og så var det ellers op af bakke efter pausen. Skanderborg der manglede 4 mand til kampen ville det mere og havde mere fart i benene.

Holdet med den største lidenskab og sejrsvilje vandt fortjent, siger cheftræneren.

Der ligger nu et stort arbejde for trænerteamet i at få humøret og troen tilbage i spillerne. Ellers kan det blive en ydmygelse, når TTH gæster Tønderhallen i næste runde.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk