Stoklund: Det er uacceptabelt

Kristian Stoklund var alt andet end tilfreds med indsatsen i Skanderborg.

Lige som alle andre var playmaker Kristian Stoklund ikke tilfreds med indsatsen i Skanderborg. Der var store problemer med at score mål, mens Skanderborg havde alt for nemt ved at åbne vort forsvar, og så bliver målforskellen jo stor. Stoklund siger således til Der Nordschleswiger:

- Egentlig tog vi bare fejlene fra angrebet med ned i forsvaret. Til sidst vandt holdet der ville det mest. Det er ikke acceptabelt at et hold der spiller i ligaen ikke er der 100% hver gang. Det må vi simpelhen gøre bedre. Vi skyder jo målmanden varm.

Og målmand Kristoffer Laursen blev skudt varm med mange afslutninger på kroppen, lige som han havde læst lektien på vore fløje. Da først han var varm lavede han også mirakler mellem stængerne.

- Vi må gense kampen på video, og gøre det bedre frenover. Det her må ikke ske igen, Slutter Stoklund.

Nu begynder en række svære kampe, men holdet har før bevist at de kan lave nogle flotte resultater. GOG, HC Midtjylland, Ribe-Esbjerg og Bjerringbro-Silkeborg og Århus er tidligere blevet besejret, og vi kan gøre det igen, men det kræver en super indstilling og den håber vi at se på mandag mod TTH Holstebro.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk