TM Tønder og især Rune Schrøder og Thomas Oesen strålede i perioder mod Aalborg.

TM Tønder kom skidt fra start og bagud 1-5 og 2-7. Men i gang kom de, men Aalborg formåede at holde afstanden på 4-5 mål i første halvleg. De fik nu også god hjælp af verdens bedste dommerpar, der ramte deres bundniveau i 1.halvleg. Man forventer bare mere, når det er dem der dømmer. Aalborg fik også for mange nemme mål på hurtigt opgiverkast og kunne gå til pause, foran 14-18.

Thomas Oesen der havde sluttet godt af før pausen, satte spillet rigtigt godt op efter pausen. Han var både målfarlig og havde næstsidste hånd på meget. Også Rune Schrøder var storspillende og scorede seks gange. 16-20 blev til 19-20 og Aalborg var tydeligt frustreret. Der blev skiftet keeper, men Aalborg kunne ikke score i denne periode. TM Tønder blev en smule for ivrige, men havde faktisk chancerne for at bringe sig i front.

I stedet tog Arnor Atlason lige og slog bolden i jorden og fik talt medspillerne ned, så de lige kunne tage den lidt med ro. Sådan en rutineret bagspiller kunne vi også godt bruge i Tønder, for mens vi fortsatte med at have lidt for travlt med at få afsluttet, kørte Aalborg igen fra os, og med 5 mål i træk blev det 19-25. Løbet var kørt og Aalborg vandt sikkert 26-30.

Rune Hoyer Schrøder 6

Kristian Klitgaard 5

Oliver Nøddesbo Eggert 5 

Thomas Oesen 3

Emil Bergholt 2

Thomas Schultz Clausen 1 

Rolf Ravn 1

Ulrik Nøddesbo Eggert 1

Niclas Thyssen 1




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk