BSV var klasser bedre, men Skube er en hån mod håndbolden

 

BSV bragte sig hurtigt foran 3-1, men med tre mål i streg, var det TMT der førte 3-4. TM Tønder viste sig flot frem de første 22 minutter, hvor vi blot var bagud 9-8. Desværre brændte vi alt for mange 100% chancer. BSV skruede op for blusset til sidst og bragte sig på 14-9. I første halvlegs døende sekunder skulle Sebastian Skube lige lave noget af det han er mest kendt for, nemelig skuespil og det kostede ham helt korrekt en 2 minutters udvisning. Med den opførsel han efterfølgende udviste skal han være glad for at han slap så billigt.

Nikolaj Markussen sluttede 1.halvleg på en hel anden måde, da han smed et frikast direkte op i krogen. Straks efter gik Peter Bredsdorf til angreb på dommerne. Da dommerne kom ind i hallen til anden halvleg, fik de igen en varm velkomst af publikum.

Fra 2 halvlegs start sad BSV fuldstændig på kampen. De var flere klasser bedre end TMT, og det var svært at se noget liganiveau hos de røde. Foran 23-12 kunne Skube ikke holde sig i skindet mere og kastede sig igen bagover, som vi kender ham. Hvordan er det nødvendigt, når man fører 23-12, jeg fatter det simpelthen ikke.

Det hele sluttede med et ydmygende nederlag på 31-15 til TM Tønder.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk