Hvad er der galt med TMT?

Lad os opsumere. Efter at vi havde slået BSV ud af Santandercuppen, opstod en eufori omkring håndbolden i Tønder. Nu så vi pludselig os selv som favoritter i de to første kampe mod Mors/Thy og Skanderborg. Det var klart et problem. Vi spillede helt lige op mod Mors/Thy, men havde store problemmer med at score på deres målmand. Det var skuffende, men faktisk ikke helt dårligt. MTH er nok Danmarks mest undervurderede hold.

I Skanderborg var der intet der lykkedes, og da vi havde tabt der, kunne vi jo godt se skriften på væggen. Århus og BSV på udebane. TTH og Aalborg på hjemmebane. Det lå ligefrem i luften at der ikke var point at hente her, og således blev det også.

Man mærker en skuffelse i byen over at holdet har tabt til disse fire stærke hold. Det kan man godt undre sig over. Og så kommer spørgsmålet: Hvad er der galt med TMT? Dog er det korrekt at der er noget, der kunne være bedre, og det vil vi prøve at belyse.

Udstråling!

Der mangler udstråling, noget der allerede var et problem i anden halvdel af forrige sæson. Der mangler ild i øjnene på spillerne. Opgivenheden lyser i stedet ud af dem ud af dem. Vi mangler at se dem der sidder på bænken, deltage noget mere. På modstanderholdene springer de op og jubler ved hver scoring. Det må vi da også kunne.

Rutine!

Det er super fedt og romantisk at vi vil bygge et ungt hold op, men vil vi spille i ligaen skal der altså tilføres noget rutine i bagkæden. Vi mangler en spiller der lige slår bolden i jorden (især nu da Stoklund er skadet), og vi forivrer os derfor for tit og afslutter før chancen er der.

Opbakning!

Vi har bestemt ikke gjort det for godt i udekampene, men hjemme i egen hule har vi faktisk spillet fint. Opbakningen på hjemmebane skal bare forbedres væsentligt. På fredag skal vi altså have fyldt den hal op med 1000 tilskuere. Vi (Tønder) skal vise at vi også kommer i modgang og bakker vores hold op. Taber vi på fredag er vejen mod overlevelse enorm lang.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk