Der skal løbes stærkt mod Kolding København

KIF Kolding København kan se tilbage på en tilfredsstillende sæsonstart med syv point på kontoen. Godt nok indtager de kun 8.pladsen, men afstanden til toppen er ikke særlig stor. Især på hjemmebanerne har de været stærke. I Brøndbyhallen har de spillet 26-26 mod TTH i første runde. Hjemme i Kolding har de leveret endnu bedre, men 23-22 over Aalborg og en stor sejr over Nordsjælland. I seneste runde fik de også deres første udesejr, da de vandt stort i Skansen i Sønderborg.

TM Tønder skal finde dyderne fra pokalkampen i Esbjerg frem. Forsvarsspillet fra den kamp skal gentages, ellers scorer Stenmalm og company for mange mål, og så bliver det svært i Kolding. Og så skal der løbes kontra. Aalborg scorede i denne uge 38 mål mod Kolding fordi de løb kontraerne. Det skal vi også gøre, også selv om der sniger sig fejl ind undervejs. TMT scorer for få få mål, og vi skal til at have fløjene mere i spil.

Kampen spilles klokken 16:10 i Sydbank Arena i Kolding. Vi håber på massiv støtte til TMT




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk