Christian Trans er tvivlsom til søndagens kamp

 

Da TM Tønder for nyligt var i Esbjerg for at spille mod Ribe/Esbjerg, blev Christian Trans helt uhørt skudt i hovedet, ikke mindre end fire gange. Efterfølgende har vores allesammens Christian været ramt af koncentrationsproblemer og med at holde ligevægten. Christian spillede mod Kolding, få dage efter, men blev pillet ud i kampen, og det er først efterfølgende han for alvor har mærket til ovenstående men.

Dermed kan vi forvente at se Dennis Klinge i kamptøjet på søndag mod SønderjyskE, der har samme problem, da Thorsten Fries ligeledes er ramt af Hjernerystelse, og de må dermed formentligt undvære begge deres keepere og må sætte deres lid til gode gamle Christian Lyngaard, med en fortid i TMT.

Andre profiler der er blevet ramt af den frygtelige skade i dansk håndbold er Jonas Hansen, Sune Agerskov, Søs Søby og Sandra Toft. (De tre første måtte indstille karieren). Hvorfor disse skader rammer Dansk Håndbold så hårdt skulle skyldes at boldene er pumpet for hårdt, her i Danmark.

Emil Tellerup har taget bladet for munden, og under "Tag nu luften ud af de bolde" er han i gang med at forsøge at gøre noget ved problemmet. I de Danske forbund er man dog ikke ummidelbart indstillet på at gøre noget ved problemet.

Vi bakker op om Emil og ønsker god bedring til både Christian Trans og Thorsten Fries.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk