HCM skød sig til sejr mod TM Tønder

TM Tønder kom skidt i gang med flere brændte 100% chancer, deriblandt kontrachancer og to brændte straffekast. C Midttjylland bragte sig på 5-2, da de var anderledes stærke i afslutningerne. Herfra begyndte de tekniske fejl at hobe sig op for begge hold og hele første halvleg var generelt ikke håndbold på højt plan.

Afstanden mellem de to hold var dog hele tiden kun 1-2 mål og set med TMT øjne var det fint nok, da man jo ved at HCM ofte falder sammen til sidst i kampene. De sidste minutter af 1 halvleg fik HCM dog  bragt sig foran 13-9.

Nu skulle TMT have en god start på anden halvleg, men i stedet var det midtjyderne der kunne bringe sig på 15-9. De hårdt kæmpende TMT'ere kom dog flere gange tilbage til minus tre mål, men de mange skytter de har i HCM nød godt af TM Tønders offensive forsvar og havde alt for nemt ved at skyde boldene i kassen fra 9 meter.

Fire minutter før tid stod der 26-20 og så kom HC Midtjyllands sammenbrud, desværre en kende for sent. TM Tønder kom på 26-24 og erobrede bolden, men skuddet fra Oliver Eggert blev reddet, desværre for havde vi scoret der, med 30 sekunder tilbage, så havde vi fået en chance til. I stedet scorede de til 27-24 inden Rolf Ravn kunne reducere til slutresultatet.

Ærgerligt nederlag, for HC Midtjylland var virkelig til at tale med.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk