Andetholdet vandt sønderjysk topbrag i Haderslev

TM Tønders andethold havde som altid kontraktspillerne Jesper Redlefsen, Morten Jørgensen og Thomas Clausen på holdkortet. I dag var der også fundet plads til Thomas Oesen. Disse fire var sammen med Mathias Hejsel og Casper Madsen, grundstammen i angrebsspillet, men Lars Reinholt blev skiftet ind i forsvaret og lå forrest i en 5-1 opstilling.

Ingen af holdene havde dog store problemmer med at score og fulgtes ad til 7-7, midtvejs i halvlegen. Haderslev fik her slået et lille hul på to mål, som holdt til pausen. Efter pausen blev den føring hurtigt udbygget, og de første 15 minutter af anden halvleg førte de konstant med 3-4 mål.

Trætheden begyndte at melde sig hos Haderslev, og samtidig skruede TM Tønder op for tempoet, og med nogle kontramål fik TMT udlignet til 22-22. Tre mål af Haderslev genskabte tremålsføringen, men med TMT Red support på sidelinien nægtede drengene at give op. 25-22 blev til 26-28 i en periode hvor Oesen, Redlefsen og Clausen satte tempoet yderligere op, men Haderslev fik igen udlignet, inden TMT til sidst kunne score det afgørende mål til 29-28 sejr.

Mange bød flot ind i dag. I forsvaret var Morten Jørgensen en klippe og fik lukket ned for Haderslevs frygtede stregspil. Til sidst fik det offensive forsvar også godt fat i de to dygtige backs, og Haderslevs 7 mod 6 spil blev ødelagt ved netop at få stoppet de to.

I den anden ende kørte vi ofte rundt med modstandernes forsvar med flot kombinationsspil, men skal vi fremhæve en spiller, er det Jesper Redlefsen, hvis kontrafase dræbte Haderslev og afgjorde kampen. Jespers scoringssikkerhed imponerede endnu engang, og Red support kårer ham hermed til kampens profil.

TM Tønder spiller igen næste lørdag, hvor bundproppen fra Bov kommer på besøg i Tønderhal 2.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk