TM Tønder skal igen spille i Santander Cuppen

TM Tønder træder ind i Santander Cuppen mod overkommelig modstander.

Superbrugsen Arena i Hørning danner rammen om kampen mellem Hørning Håndbold fra Jyllandsserien og TM Tønders Ligahold, i femte runde af Santander Cuppen.

For dem der ikke lige har geografien på plads, så ligger Hørning mellem Skanderborg og Århus. Lige der hvor motorvejen skiller i to, hvor man vælger om man vil fortsætte ind mod Århus, eller fortsætte nordpå, der ligger Hørning.

Hørning Håndbold vandt Jyllansserien pulje 6 før jul, hvor det blev til 7 sejre og 3 nederlag. De fik dermed 2 point med over til forårsturneringen, hvor der spilles om oprykning til 3.division. De første tre kampe efter jul er vundet og målscoren på 105-76 vidner om sikre sejre. Hørning er nedrykker fra 3.division, hvor 15 point ikke var nok til at overleve.

TM Tønder skal dermed op mod en modstander der pt. har medvind, men hånden på hjertet, så er udfordringen til at overskue, og mon ikke der trods alt bliver masser af spilletid til dem der normalt ikke spiller så meget. Kampen skal spilles senest den 8.marts. Om TMT Red Support deltager er endnu uvist, da spilletidspunkt endnu ikke er fastsat.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk