Sønderjyllands konger spiller i rødt.

De røde trøjer indtog Skansen i Sønderborg, torsdag aften, og selv om Red Support og de andre Tønder tilhængere var i kraftigt undertal, var det svært at høre. Lydmæssigt var Tønders tilskuere i en klasse for sig, og det til trods for at tre ishockey fans fra SønderjyskE gjorde hvad de kunne for at ruske op i hjemmeholdets tilskuere, der bakkede flot op, men bare blev overgået af Tønderfansene, denne aften.

De første 13 minutter var helt lige, med TMT i teten og SønderjyskE haltende efter. TMT startede med Oliver og Rune i bagkæden, sammen med Lasse Hamann Boeriths. SønderjyskE havde proklameret at der skulle holdes øje med de to første og det udnyttede Lasse til ug. Han boltrede sig i starten, på den plads han fik, satte tempo og scorede flotte mål. 

8-8 efter 13 minutter og tre et halvt minut senere havde TMT afgjort kampen, med 5 mål i træk. Forsvaret stod fantastisk og Trans stod stærkt. SønderjyskE blev lokket til at lave mange tekniske fejl og TM Tønder spillede med tempo. Især skal returløbet fremhæves, lige som indstillingen og fighten om hver eneste bold var en fryd for øjet.

Efter 13-18 i TMT's favør, kom SønderjyskE ind til 2.halvleg med større fart, men hver gang de scorede, svarede de røde hurtigt igen. Et par gange kom sønderjyskE op på minus tre, men vi lod os ikke stresse og svarede konstant igen, og til sidst kunne spillerne lade sig hylde som Sønderjyllands konger efter en flot og meget fortjent sejr på 28-23. 

Det er svært at fremhæve enkelte spillere efter sådan en gedigen holdindsats, hvor defensiven står så godt, og hvor returløbet er så stærkt. Lasse Boeriths spiller sin bedste kamp i TMT trøjen og han viser også flot returløb og vinder bolde på den konto. Rune Schrøder tager et stort ansvar efter at Oliver Eggert relativt tidligt bliver skadet. Det samme gør Rolf Ravn. Dagens mand må dog være Hans Martin Asmussen der scorede tre mål på en dag hvor der ikke var så meget fløjspil. han var stærk i returløbet og spillede en fremragende forsvarskamp

Rune Hoyer Schrøder 5

Kristian Stoklund Larsen 4

Lasse Hamann-boeriths 4

Emil Bergholt 4

Rolf Ravn 4

Hans Martin Asmussen 3

Martin Kærgaard Pedersen 2

Oliver Nøddesbo Eggert 1

Niclas Thyssen 1

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk