TMT Red Support havde en forrygende aften i Skansen

TMT Red Support havde prajet den største bus hos Agerskov. Belægningsprocenten i bussen var ca.98. Agerskovs bedste mand Ove Asmussen sørgede for en sikker transport.

Skansen er en rigtig flot hal. Selv om der var meldt udsolgt, var der en del tomme sæder. Stemningen i hallen er rigtig god, men torsdag aften var det tilskuerne fra Tønder, der hørtes bedst. Et slag på tasken, så havde mindst 200 af tilskerne et rødt hjerte.

Glæden var stor da vi kom ind i hallen og så at kampen skulle dømmes af Mads Hansen og Martin Gjedding. De er ikke for ingenting kåret til verdens bedste, og det lader sig næppe gøre at præstere bedre end de gjorde torsdag aften.

SønderjyskE's sportsdirektør Simon Lindhardt var et studie værd i sig selv. Han står altid bag det ene mål og lever meget med i kampene. Han led torsdag aften, var skiftevis oppe og stå og nede og sidde, og råbte flere gange sine frustrationer mod egen bænk. Lindhart er mister SønderjyskE på godt og ondt.

TM Tønders tilskuere var fantastiske. Allerede efter 20 minutter stod hele flokken op når TMT var i angreb. Der var standing ovation til spillerne, og de fortjente hver en klapsalve. Vi er ikke et sekund i tvivl om at opbakningen flytter noget i spillerne.

Torben Sørensen var dagens gladeste mand efter kampen. Hans drenge havde kæmpet om hver en centimeter af banen. Fysisk var TMT det overlegne hold og taktisk vandt Torben Sørensen med flere længder, denne aften.

Det er i orden at være frustreret efter et nederlag i et lokalopgør. Vi bærer ikke nag mod Claus Kjeldgaard, der sikkert fortryder hvad han sagde umiddelbart efter kampen. 

Før kampen lignede TMT en nedrykker. Det gør de ikke mere, og kan vi gå ind til resten af kampene med samme udtryk, så henter vi også de tre point vi skal bruge. SønderjyskE rykker heller ikke direkte ned. 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk