TM Tønder er for første gang kæmpe favoritter i en ligakamp

TM Tønder har i deres korte ligahistorie aldrig været større favoritter end de er i dag. Bookmakerne giver pengene 1,01 gange igen ved hjemmesejr, mens gæsterne fra Herning giver pengene 24 gange igen. HC Midtjylland der vandt det omvendte opgør med 27-25 har siden mistet to håndfulde spillere, og står i dag med en trup der hører til i midten af 3.division.

HC Midtjylland har samlet en trup af U-18 spillere og spillere fra bunden af 2.division, og man må bare tage hatten af for dem, for de fighter det bedste de kan og scorer en del mål, men taber alle kampe tocifret. De er nok heller ikke særligt interreserede i at blive i ligaen og det gør jo heller ikke lige det hele nemmere for holdet.

TMT Red Support har stor respekt for at HC Midtjylland har forsøgt at holde liv i klubben så længe som muligt, i håb om at finde en løsning. Tiden er ved at rinde ud for dem, men de spillere der spiller for holdet, fortjener at blive modtaget som helte.

Derfor foreslår vi at når HCM løber ind i hallen, så rejser vi os alle op i respekt og klapper dem på banen. Når kampen så starter, gør vi naturligvis som normalt, for det er måske disse spilleres eneste chance for at opleve "Helvede i syd".




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk