Håndboldens gentleman har forlænget med et år

Efter fire år i klubben, synes højre back/fløj Ulrik Nøddesbo Eggert at tiden var kommet til at tage et år mere. Ulrik Nøddesbo Eggert er med sine 184 cm en i håndboldforstand relativ lille back, men har til gengæld nogle andre kompetancer, som ikke mange andre besidder.

Ulrik er utrolig dygtig til at læse spillet og forudse hvad modstanderen gør. Han er meget gennembrudsstærk og laver nogle fede indspil til stregen. Ulrik er en af dem der kan se tilbage på denne sæson, og konstatere at det ikke var hans skyld at holdet rykkede ned.

Hos TMT Red Support forventer vi at Ulrik Nøddesbo Eggert bliver en bærende kraft på det nye unge hold, og så er han jo den her rutinerede bagspiller, som vi har antydet at holdet mangler. Selv siger Ulrik om kontrakforlængelsen:

- Jeg er rigtig glad for at være i TM Tønder, hvor der er nogle gode holdkammerater, mange frivillige der gør en stor indsats og ikke mindst en fantastisk hjemmebane, hvor der er kæmpe opbakning. Jeg har allerede haft 4 gode sæsoner i klubben, og glæder mig til endnu en, hvor vi forhåbentlig skal blande os i toppen af rækken. I næste sæson skal der nye spillere implementeres på holdet, og jeg glæder mig til at være med i denne fase. Jeg har i alle sæsoner haft rolle på holdet, hvilket jeg igen forventer i sæson 18/19.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk