Den 17.maj stiller TMT for sidste gang op som ligahold, i denne omgang.

Ligaeventyr nummer et er ved at gå på held, og fra 1.juli må vi erkende at vi har status som 1.divisionshold. Sæsonen er for længst slut, og dog så har vi endnu et hængeparti hvor vi stiller op som ligahold.

Torsdag den 17.maj klokken 20:00 spilles sæsonens sidste vigtige opgør, på udebane mod Rækker Mølle. Selv om vi rykkede ned kan vi jo godt række ud efter stjernerne og tage endnu et skridt mod Final 4, og en sejr skulle betyde at vi sikrer os en hjemmekamp mod et etableret ligahold i næste runde.

At kampen endnu ikke er spillet, skyldes at Rækker Mølle lige som vores andethold sluttede som nummer to i deres 3.divisionsrække og er i gang med oprykningskampe. De har i første omgang slået Vestbjerg IF med henholdsvis 15 og 20 mål, og skal nu op mod Majrup/Hvam den 1.maj og den 5.maj om den endelige plads i 2.division.

I sæson 14/15 var Rækker Mølle en tur i 1.division, hvor de gjorde en god figur. De tabte 30-20 i Tønderhallerne, men tabte kun 22-24 hjemme, til trods for at de havde været bagud 8-15 ved pausen. Rækker Mølle endte med at rykke ned og er nu at finde i 3.division, men hvem ved om det er et nyoprykket hold vi render ind i.

Om TMT Red Support får lavet en torsdag aften tur til Rækker Mølle er endnu uvist. Hvis det skulle lykkes bliver det jo nok i en 9 personers bus eller private biler. Du kan allerede nu tilmelde dig hos Allan hvis du vil med, så vender vi tilbage med om turen bliver til noget.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk