TMT Red Support går på jagt efter det ultimative bedste TMT hold.

12 år er der gået siden vi tog den helt rigtige beslutning i Tønder, og skiftede lyseblå ud med rød og blå. Mange store spillere har båret den røde TMT trøje og der er formentlig mange meninger om, hvem der har gjort det bedst på de respektive pladser.

Nu har vi tænkt os at gøre noget ved det, og vi starter en række afstemninger, hvor du kan være med til at kåre den bedste keeper, streg, venstre back etc. hver afstemning kommer til at løbe ca. tre dage og så starter vi den næste op. Omkring 1.Juli har vi så fundet jeres TMT Dream Team.

TMT Red Support vælger selv hvem der kan stemmes på i hver kategori. Vi finder dem som vi synes har gjort sig bedst bemærket, på de forskellige pladser, gennem de seneste 12 år. Vi håber at mange vil deltage aktivt, og være seriøse omkring valget af favorit, så vi kan få en seriøs afstemning. Ud over de 7 pladser, vil der også kunne stemmes på bedste forsvarsspiller og bedste træner.

Følg med på facebook, vi forventer at stemme på keeperne fra i morgen.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk