Christian Trans vogter målet på TMT's all star team

De seneste tre dage har TMT Red support kørt en afstemning, hvor vi søgte efter den bedste keeper, gennem de seneste 12 år. Følgende var på valg:

Dennis Klinge: Vogtede målet da TMT var SønderjyskE og blev i klubben efter løsrivelsen. Dennis var en kæmpe i målet og redede gang på gang TM Tønder, så holdet kunne overleve i den svære første sæson.

Christian Lynggaard: Kom til klubben fra Ribe HK. Lynggaard var en levende mur, der reddede de mest umulige bolde, til trods for et mindre godt forsvar. Lynggaard var bedst med hænderne og redede ofte bolde i bunden af målet med hænderne.

Jean Callesen: Calle kom fra SønderjyskE og trods hans høje klasse var han ofte reservemålmand. Fik han chancen slog han dog til, og gennem en årrække var han en stærk målmand, med fantastiske redninger, især i toppen af målet.

Ras Bloch: Kom til TMT efter et eventyr i udlandet. Ras var stjernemålmanden der skulle gøre en forskel sammen med tjekkerne. Første sæson endte dog med nedrykning, men Ras var en fantastisk keeper, der styrede sit forsvar helt fantastisk, og var en af årsagerne til at TMT nåede toppen af 1.division.

Emil Tellerup: En uortodoks keeper fra GOG blev hentet til TMT, og han viste hurtigt et enormt højt topniveau, og via sin hurtighed var han som en tiger i buret. Bundniveauet var dog også meget lavt, men han havde langt flere gode som dårlige kampe.

Christian Trans: Da Tellerup forsvandt måtte Christian til at vise at han havde niveau til ligaen, og Christian tog os straks med storm. Som alle andre keepere havde han dage, hvor intet lykkedes, men hans topniveau er uomtvisteligt, og han spillede flere flotte kampe for TMT. Var banens bedste i de to kampe mod Nordsjælland for to år siden.

  • 3.pladsen går til Ras Bloch med 20,9% af stemmerne (76 stemmer).
  • 2.pladsen går til Dennis Klinge med 21,8% af stemmerne (79 stemmer).
  • 1.pladsen går til Christian Trans med 27,6% af stemmerne (100 stemmer).

Stort tillykke til Christian med titlen.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk