Rasmus Kjær Mathiessen på TMT All-Star holdet

Flere end 600 har været inde og steme på, hvem der har været bedste højre fløj i TMT. Det skulle hurtigt vise sig at to spillere skilte sig ud (måske hjulpet lidt på vej af de sociale medier :-) men der var også hård kamp om trediepladsen.

Søren 'Buggi' Buchholdt var ikke blevet glemt af de håndboldkyndige der husker langt tilbage. 31 stemmer (5,1%) stemte på Buggi, der huskes som en fantastisk forsvarsspiller, der solgte sig selv dyrt, når han sled sig igennem på fløjen med mange mål som følge.

Mathias Jørgensen kom som en meget ung spiller til TMT for at blive udviklet. Og han udviklede sig ganske flot med gode kompetancer i forsvaret og flotte mål i den anden ende. 224 (37%) synes at han har været den bedste på pladsen, og det indbringer ham en anden plads.

Rasmus Kjær Mathiessen er ikke blevet glemt i TMT. 269 (44,4%) synes at den fantastiske sønderjyde, der i sæsonen 2012/2013 scorede 81 mål i 25 kampe har været den bedste. Han huskes for sit store engagement, hvor han kunne få publikum op i højeste gear, og så var han bare en super dygtig tovejsspiller. Rasmus Kjær Mathiessen der i flere omgange har spillet i udlandet har i dag sin egen butik i Århus, hvor hele TMT Red Support var inviteret til øl og lakridspiber, da vi i første ligasæson gæstede smilets by. Vi ønsker Rasmus tillykke med pladsen, som alletiders bedste højre fløj.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk