Truppen som skal spille TMT i toppen af 1.division præsenteret

Sydbank lagde i dag lokale til et meget velbesøgt pressemøde i dag. De virkelig mange der var mødt op, giver et billede af at hånboldfeberen kører videre for fuld kraft, til trods for nedrykningen.

Under pressemødet faldt de to sidste brikker på plads. Målmandskolega til Christian Trans er fundet hos Skjern. Færingen Niklas Simonsen har spillet for danmarksmestrenes 2.hold i 2.division, hvor Skjern sluttede på 2.pladsen.

På venstre back har TMT fundet en bomstærk svensker (billedet), der kan skyde vanvittigt hårdt, hvilket Christian Trans allerede har oplevet under prøvetræning. Aftalen med Felix Kasch, der er hentet i Skøvde er faldet på plads, da hans kæreste har fået kontrakt hos SønderjyskE damer.

Vi vil i de kommende dage finde mange flere oplysninger om de to nye.

Truppen ser nu således ud:

Keepere: Christian Trans, Niklas Simonsen

Venstre fløje: Jesper Redlefsen, Lasse Nicolajsen

Højre fløje: Hans Martin Asmussen, Thomas Clausen

Venstre backs: Jacob Lyck, Mathias Hejsel, Felix Kasch

Højre backs: Rolf Ravn, Ulrik Eggert, Benjamin Holm

Playmakere: Lasse Boeriths, Casper Madsen, Jeppe Jonasson

Stregspillere: Emil Bergholt, Nicolai Keller

Målsætningen for næste sæson blev meldt ud som top 3 i 1.division.

Ved trøjeauktionen til sidst var det ikke overraskende Christian Trans' målmandstrøje der gik til højeste pris, nemlig 1800 kroner, hvilket var næsten det dobbelte som den næstpopulæreste. Emil Bergholts trøje gav 1000 kroner.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk