Vi indleder nu jagten på den bedste playmaker i TM Tønder, i nyere tid. Vi har udvalgt følgende fem, der alle har gjort en forskel i TMT.

Lasse Jacobsen: Forsvarsmæssigt var Lasse Jacobsen ikke den store, men han var vigtig i kontrafasen, så han blev sendt ud og dække fløj. Angrebsmæssigt var Jacobsen til gengæld en helt fantastisk personlighed. Når alt andet ikke fungerede, blev der sendt et underhåndskast afsted som modstandernes keepere sjældent så.

Ondrej Zdrahala: Den tjekkiske landsholdspiller skulle løfte arven efter Lasse, og der var slet ingen tvivl om at der her var tale om en stjerne. Desværre for Ondrej spillede han på et hold der slet ikke fungerede, men hans individuelle kvaliteter kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Kasper Christensen: Kasper blev hentet ind for at redde holdet fra nedrykning, uden at det dog lykkedes. Kasper besad en håndboldhjerne, der gjorde at han hurtigt blev spillende assistenttræner. Han var ofte afgørende i de sidste sekunder, i tætte kampe.

Ricky Lyngsøe: Havde egentlig stoppet karrieren, men farmand overtalte ham til at tage en sæson mere. Ricky spillede med stort overblik og skød lige godt med begge hænder. Var en vigtig brik i "det nye" TM Tønder.

Kristian Stoklund Larsen: Blev hentet på Koldings bænk, og blev en vigtig brik i oprykningen til ligaen. Var meget svingende i præstationerne, men en dygtig straffekastskytte, og havde en stålvilje til at ville vinde. God til at sætte sig selv i scene.

Deltag i afstemningen her.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk