TMT All-Star holdet mangler en træner.

TMT All-Star er sat, og vi kan vist roligt kalde holdet TMT Dream Team, med de store koryfæer i har stemt ind på holdet. Men når man har lavet et hold med så mange banditter, så skal der også træner til, fra aller øverste hylde, og vi har udvalgt fem trænere, som alle har båret ansvaret i TMT.

Klaus Sundtoft: Var manden der skulle få en sammenbragt flok fra Sønderjylland til at blive til et hold, efter skilsmissen med SE. Var også manden der startede syv mod seks bølgen i Danmark, 10 år før den kom på alles læber i Danmark, og så førte han holdet i oprykningsspil til ligaen, som den første.

Rene Hamann-Boeriths: Har været i Tønder over flere gange. Hans evner i træningslokalet, og hans taktiske evner, skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han var dog for rolig under kampene, men det er nu engang hans stil.

Sune Gren: Hans opgave var at etablere TMT i 1.division, og det gjorde han til UG. Hans stil var, at være meget medlevende på sidelinien, og dominerende til træning. På den måde fik han etableret holdet i 1.division.

Claus Lyngsøe: En helt igennem stille og rolig, og yderst sympatisk mand, med et helt nyt purungt hold. Når der var kamp, var han dog alt andet end stille og rolig, på sidelinien og i omklædningsrummet. Skabte en flok vindere, der rykkede op i ligaen, og formåede at overleve i ligaen.

Torben Sørensen: Formåede ikke at få holdet til at overleve i ligaen, men de fik faktisk kun et point mindre end året før, trods problemer med spillere, der tydeligvis ikke længere havde hjertet i klubben. Formåede at sende BSV ud af pokalen, og med en lille smule held var de kommet i Final4. Vigtigst af alt, så bankede vi Sønderjyske i begge kampe.

Du kan deltage i afstemningen her.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk