Claus Lyngsøe's popularitet i Tønder, slået fast med syvtommer søm.

Så er holdet sat, og TMT dream Team har fundet sin træner, og vi kan dermed offentligøre holdet. Holdet ser enormt stærkt ud og vi forventer at få et wildcard til Champions League. Da vi skulle finde træneren var der mest spænding om trediepladsen, hvor bare fire stemmer skilte nummer tre og nummer fem.

Sune Gren: Endte med at tage trediepladsen med 6,9% af stemmerne. Gjorde i sin tid i TM Tønder, det han var ansat til, og etablerede holdet i 1.division. Kunne godt have brugt bredden lidt bedre, men for ham var det resultaterne der talte. Og her gjorde han hvad han var ansat til.

Klaus Sundtoft: Heldigvis er vi mange der kan huske den spæde tid i TM Tønder, og det betyder at Sundtoft løb af med 12,4% af alle stemmer. Sundtoft fik en masse enere til at fungere som hold, i hvert fald på hjemmebane, hvor de blev pisket frem af publikum og altid gav alt. Syv mod seks spillet var holdets varemærke, men modstander lærte at læse det og det kostede dyrt, og man måtte stoppe det.

Claus Lyngsøe: Han gjorde det som alle drømte om, men ingen rigtig troede på. Med et ungt kuld spillere rykkede han holdet op i ligaen og formåede at undgå at rykke ned igen. Han stoppede dermed på toppen. Kendetegnende for ham, var også at han holdt sig i baggrunden når spillerne fejrede sejre. Hans enorme popularitet i Tønder afspejlede sig hurtigt i denne afstemning, hvor hele 69,3% stemte på ham, og han er dermed den klart mest suveræne vinder på holdet. Stort tillykke til Claus Lyngsøe.

TMT Dream Team (TMT All Star):

Målmand. Christian Trans

Venstre Fløj: Kristian Klitgaard

Højre Fløj: Rasmus Kjær Mathiesen

Venstre Back: Torben Petersen

Højre Back: Stefan Bonde Bohde

Playmaker: Kristian Stoklund Larsen

Stregspiller: Søren Knudsen

Forsvarsspecialist: Lars Hemmsen

Træner: Claus Lyngsøe




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk