TMT's publikum peger på Oliver som årets spiller

Efter en fem dage lang afstemning, har vi fundet publikums valg af årets spiller. Og sejren gik, efter et tæt opløb til venstre back Oliver Fløe Nøddesbo Eggert.

Selv om Oliver har haft svære odds, blev det dog til 79 mål fra hans hånd. Samtlige modstandere har i denne sæson haft fuld fokus på at få lukket ned for Oliver, men alligevel har han i perioder af kampene, nærmest været en enmandshær mod modstandernes mål.

Med disse svære odds, samt en skade, nåede Oliver alligevel at overgå sig selv, i forhold til sæsonen før. Statistikken taler sit tydelige sprog, og indsatsen var rigelig til at vinde afstemningen som årets spiller.

Statistik for sæson 17/18. Tallene i parantes er fra sæson 16/17.

  • Mål: 79 (52)
  • Skud: 168 (128)
  • Scoringsprocent: 47 (40)
  • Assist: 44 (29)
  • MEP: 34,07 (20,95)
  • Tekniske fejl: 45 (34)
  • Straffekast begået: 10 (15)
  • Straffekast tilkendt: 9 (16)

Så en helt igennem fortjent sejr til Oliver Eggert, der fik 27,8% af stemmerne.

Lasse Boeriths og Emil Bergholt sluttede som nummer to og tre. De fik henholdsvis 25 og 24,7% af stemmerne.

Et kæmpe stort tillykke, skal lyde fra TMT Red Support.

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk