Jeppe Jonasson i Mads Thomsens fodspor.

Fødselsdag: 1.marts 1990

Højde: 198 cm

Vægt: 105 kg

Position: Forsvarsspiller

En vaskeægte sjællænder trækker i TMT trøjen i næste sæson. Nemlig Jeppe Jonasson der i sin ungdom optrådte for Ballerup og Ydun, samt FIF i sit sidste år som ungdomsspiller. Som seniorspiller optrådte han 2 år i Nordsjælland og 1 år i FIF, inden turen gik til TMS Ringsted, hvor han spillede i 4 år, såvel i ligaen som i 1.division.

I ungdomstiden var Jeppe Jonasson på ungdomslandsholdene med blandt andre Mads Mensah, Rasmus Lauge og Peter Balling.

I TMS Ringsted var Jeppe tovejsspiller, og de to seneste år for klubben scorede han hendholdsvis 41 og 38 mål. Hans største styrke var dog forsvarsspillet, og da TM Tønder op til 16/17 sæsonen hentede Mads Thomsen i Skanderborg, hentede østjyderne Jeppe i TMS, som afløser.

Nu hvor Thomsen har stoppet karrieren, fortsætter Jeppe Jonasson i hans fodspor, og overtager pladsen som forsvars krumtap i TM Tønders forsvar, og som om det ikke var nok, så overtager han også Thomsens trøje med nummer 14. En stor trøje at udfylde, men det skal Jeppe nok klare.

Ser vi på statistik fra sidste sæson, så har Jeppe styret forsvaret i Skanderborg, med 8 udvisninger, et begået straffekast, og bare en enkelt teknisk fejl. Ret imponerende faktisk. På falderebet siger Skanderborg farvel til Jeppe Jonasson med følgende ord:

- Siden Jeppe Jonasson kom til Skanderborg Håndbold for 2 sæsoner siden fra TMS Ringsted, har han spillet 44 kampe i den grønne trøje. Hans primære funktion var at dække op i vores defensiv men 6 gange fik han også sat hans navn på grønne mål. Tak for indsatsen Jeppe Jonasson, du har været et højt skattet medlem af Gunman familien de sidste 2 år, og alt godt fremover.

Jeppe Jonasson og hans familie bliver i første omgang boende i Århus, så der skal køres nogle kilometer, for at komme til træning.

Velkommen til TMT, Jeppe Jonasson.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk