Ved du det om Jacob Lyck?

Fødselsdag: 13.november 1996

Højde: 197 cm

Vægt: 94 kg

Position: Venstre Back

For et år siden skrev Jacob Lyck en to årig kontrakt med SønderjyskE, men manglende spilletid på førsteholdet til byens absolutte publikumsfavorit, og udsigt til lige så lidt i næste sæson, gjorde at 21-årige Lyck sagde ja tak, da TMT tilbød at købe ham fri af sin kontrakt.

- Det gode træningsmiljø i SønderjyskE har udviklet mig rigtig meget, og det har bestemt ikke været en nem beslutning at stoppe i klubben. På trods af det, har jeg valgt at stoppe, da jeg har et ønske om en større rolle og mere spilletid, end der var udsigt til i SønderjyskE​, udtalte han i forbindelse med klubskiftet, til SønderjyskE's hjemmeside.

Jacob Lyck startede håndboldkarrieren i Sundeved HK, inden turen gik videre til Sønderborg. Nu drager han vestpå for at spille for TMT, og vi har bestemt noget at glæde os til. Da han var med i Tønder for at spille en kamp i 3.division, var han i den grad en enmandshær, der tog et point med hjem. Skudstærk og gennembrudstærk, så han kan lidt af det hele. Nu skal han så bare udvikles. Selv siger han, i forbindelse med skiftet til TMT:

- Der var mange gode grunde til, hvorfor jeg valgte TM Tønder. Jeg havde et ønske om at få mere spilletid, der er et godt miljø med spillere, der kæmper røven ud af bukserne og så er der en god stemning til kampene.

Jacob Lyck er en fyr der giver alt til træning, og passer der for rigtigt godt ind i TMT: - Jeg skifter ikke hertil for at sidde på bænken. Men jeg skal gøre mig fortjent til at spille, og det vil jeg kæmpe hårdt for, siger den unge sønderjyde som vi glæder os til at se, folde sig ud i 1.division.

Velkommen til TMT, Jacob Lyck




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk