Torben Sørensen: Når vi er der, spiller vi rigtig godt.

Det var to lærerige træningskampe mod HC Odense, der gav cheftræner Torben Sørensen et billede af hvor holdet står. Vi så svingende præstationer, hvor især den første kamp viste, at når holdet virkelig vil, kan de spille på højt niveau, men bundniveauet var også lige lavt nok, hvilket nok er ret naturligt på dette tidspunkt. Torben Sørensens opgave er at få holdet til at ramme topniveauet i alle 60 minutter i hver kamp. Han siger således:

- Når vi virkelig vil det, spiller vi rigtig godt, men når vi ikke er der, kan vi få problemer mod alle hold i 1.division. Spillerne lærte i de to kampe, at vi ikke får noget foræret og virkelig skal arbejde hårdt. Vi skal dog ikke glemme at vi har en ung trup af spillere, der skal til at udfylde en ny rolle end de har været vant til.

Lørdag går det løs igen, når holdet deltager i DHK Cuppen i Flensborg, hvor modstanderne er fra 3.bundesliga, der godt kan sammenlignes med den danske 1.division. Det bliver udfordrene på fysikken, for der bliver gået til stålet i 3.bundesliga, så det bliver en god test for det unge TMT.

TM Tønder er forsvarende mester, så der er masser at spille for.

Programmet:

11:30 DHK Flensburg - TSV Hürup

12:40 TM Tønder - TSV Altenholz 

ca. 13:50 Bronzekamp

ca. 15:00 Finale




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk