TMT møder stærkt Otterup i Bredebrohallen i dag

Da TMT i tirsdags vandt 33-25 over Aalsmeer var vi ret imponerede over holdet. Dagen efter var Aalsmmer så en tur i Otterup og igen røg de i en dansk contramaskine og tabte 31-23. Om det var hollændernes manglende niveau, eller om det var TMT og OHK der bare er ved at finde formen, kan man kun gisne om. Vi tror dog at det er lidt begge dele.

Otterup måtte i sidste sæson starte med en ny træner, da Torben Sørensen rykkede til Tønder, og det gik slet ikke. De første seks kampe blev alle tabt, og træneren blev fyret. Herfra gik det kun fremad, og i resten af sæsonen blev det til 12 sejre, en uafgjort og 7 nederlag. Otterup må anses som et af de hold der kommer til at ligge i subtoppen, og som sikkert kommer til at drille de fem tophold, som formodes at være TMT, Fredericia, Skive, Ajax og Sydhavsøerne.

Tidligere TMT spiller, Magnus Frisk Jensen fik for alvor slået sig igennem i de sidste kampe i forrige sæson. Han fandt løsningen på at bruge sin enorme fysik på at komme til skud, og scorede 24 mål i sæsonens sidste 5 kampe.

Træningskampen i Bredebro, i dag klokken 14:00 skal for alvor vise, hvor langt vi er kommet. Vi skal møde et Otteruphold, der nærmest er det samme hold som sidste sæson. Vil vi være med i toppen, skal vi kunne slå Otterup, men de er bestemt ikke nemme at have med at gøre.

Se med i Bredebro Idrætcenter i dag klokken 14:00. Det bliver spændende at se holdets nuværende niveau.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk