Har TM Tønder fået armene ned, venter den 7.sejr i træk.

Foto: Torben Sjøhart Lund.

Oprykningsfavoritterne fra Fredericia led i går aftes deres 2.nederlag i træk, og det var måske en god gave til TMT. Vi siger måske, fordi Skive og Sydhavsøerne kan være vanskeligere opgaver end Fredericia der er bygget op omkring induvduelle præstationer og derfor vil være mere svingende.

Et andet vanskeligt hold er Odder Håndbold. Odder der i sidste sæson havde et stærkt og bredt hold, måtte sande at økonomien ikke helt rakte til at holde sammen på truppen. Man beholdt derfor en stærk startsyver og krydrede holdet med talenter, og Odder har udviklet mange talenter gennem de seneste år.

Indtil nu har Odder kun tabt en kamp, hjemme mod Fredericia. I den kamp var man ikke klar fra start og kom bagud 4-10, hvilket var hovedårsagen til nederlaget. De fire kampe der er vundet, er mod de tre bundhold og Randers, kampe som Odder naturligvis skal vinde, hvis de vil være med i toppen.

For TM Tønder har det naturligvis været vigtigt at få armene ned efter den velfortjente sejr i Fredericia, og netop det med at få armene ned og koncentrere sig om den næste opgave, har været holdets helt store styrke. Det er et topopgør. Odder har spillet en kamp færre, men har altså smidt færre point end Fredericia og Skive. Til gengæld har Odder Elite aldrig vundet i Tønderhal 2, og hvorfor ændre på den tradition.

Med den massive opbakning fra flere end 300 Tønder tilskuere i Fredericia i søndags, har vi store forventninger til en temeligt velbesøgt Tønderhal 2 på søndag. Kom ned i hallen og bak holdet op. De gør det fantastisk og fortjener en fyldt hal. SAMMEN ER VI STÆRKE. Odder skal besejres og der bliver brug for DIN støtte.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk