Stoholm spillede sin chance med en god gang brydning i forsvaret.

Foto: Kim Møller.

Der skulle være fest i Stoholm efter kampen og nogle havde taget forskud på festen. Hæmningerne var derfor væk og Red Support blev mødt med buhråb da vi kom ind i hallen. De fleste bød os dog velkommen til og vi tog det med et smil. Der blev straks fra start lagt et enormt pres på dommere og Tønderspillere fra førnævnte publikum, og det var da også fedt nok, når bare det ikke kammer over.

TM Tønder bragte sig foran 0-1, men så begyndte problemerne. i 10 minutter ramte vi enten målmanden eller stolperne og efter 11 minutter var stillingen 3-1 til hjemmeholdet. Heldigvis spillede Niklas Simonsen en kongekamp i målet og efter 20 minutter havde TMT styr på det med en 4-6 føring. Stoholm hang dog på og ved pausen stod der 11-11.

Ti minutter inde i 2.halvleg stod der 16-16. Benjamin Holm scorede her to gange, mens Felix kasch og Lasse Boeriths fulgte op, og så stod der 16-20. Der var styr på det og seks minutter før tid stod der 20-26. Stoholm gik op i 5-1 og det plejer TMT at være gode til at løse. Men brændte chancer og en flot Stoholm slutspurt gjorde at Stoholm kom på 25-26. Stoholm fik en mand vist ud og erobrede alligevel bolden med 30 sekunder igen. De tog målmanden ud med med små 10 sekunder tilbage tabte de bolden og Emil Bergholt kunne score i et tomt mål til 25-27 sejr til TMT.

Vi fik lært lektien. Man tager ikke bare til Stoholm og vinder. De dækker sindsygt aggresivt op. Det ligner mere brydning end håndbold. Det var en sindsyg grim kamp, der var ballade mellem spillere og dommerbordet var i den grad med til at skabe balladen. Velkommen til Stoholm, altid et besøg værd.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk