Mathias Møller var hård mod barndomsklubben.

Foto: Torben Sjøhart Lund.

TMT Red Support havde en rigtig fin tur til Skæringhallen, lørdag eftermiddag. Vel ankommet blev vi taget rigtig godt imod af de yderst flinke mennesker i hallen, så alt i alt kunne vi være yders tilfredse allerede før kampstart.

På banen var det dog en anden sag. TMT spillede for langsomt og et veloplagt hjemmehold kunne hurtigt bringe sig foran 3-0, endog i undertal, da de fik en udvisning efter bare 40 sekunder. TM Tønder og en velspillende Lasse Nikolajsen fik dog mere fart i benene og efter 8 minutter stod der 3-3. Lidt over halvvejs var stillingen 7-10 til TMT, hvilket især må tilskrives den altid fightende Emil Bergholt, der tilkæmpede sig nogle straffekast, og Nikolajsen der scorede sikkert på disse.

Mathias Møller kom på banen og tilskuerne, incl. Erik Veje Rasmussen kunne se Møller være ekstrem hård mod barndomsklubben. Fire mål på syv minutter fra Møllers hånd betød at TMT kunne bringe sig foran 14-18 kort før pausen. Lige før pausen fik HEI ellers et straffekast og Niklas Simonsen kom på banen for første gang. Behøver vi sige at han tog skuddet, det gjorde han.

Efter pausen havde TM Tønder en rigtig god periode. Niklas tog godt fra i målet og Rolf Ravn viste at han er ved at være sin skade kvit. Efter godt 11 minutter stod der 17-25 på tavlen. Så meldte HEI's målmand sig for alvor ind i kampen og holdt buret rent i over 10 minutter. han tog alt med armene incl. to straffekast, inden Felix Kasch igen fik slået hul på bylden med sit andet mål til stillingen 22-26. TM Tønder var igen i teten til sidst og kunne køre en sikker 26-31 sejr i mål. Efter de oblikatoriske jubelscener brød TMT Red Support ud i en fødselsdagssang til Christian Trans.

TMT Red Support kunne igen sætte sig ud i bussen og finde hjem. Tipskuponnerne blev gennemgået og sandelig om ikke Anni Hemme havde ramt det helt rigtige resultat, til stor overraskelse for hende selv. Hos Bilka i Vejle blev der spist lækker aftensmad, og lidt før klokken 20:00 holdt vi igen ved Tønderhal 2.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk