Sejren over Stoholm var en af de fede sejre.


Der er sejre, og så er der fede sejre.

Foto: Torben Sjøhart Lund.

I vores oplæg til kampen skrev vi at der ville blive brug for hele bredden mod Stoholm, hvis kræfterne skulle slå til. Og der blev brug for alle. Alle 16 mand var på banen og bød ind med noget. Stoholm til gengæld kørte med kun to udskiftere, og det til trods for at en af deres spillere blev skadet midt i første halvleg.

TM Tønder var aldrig bagud i kampen, men havde i første halvleg to tremålsføringer, men det er slet ikke nok mod et hold som Stoholm. 13-11 ved pausen var alt for lidt. Vi brændte alt for meget, hviket også skyldtes at Stoholms målmand stod en god kamp.

Efter pausen spillede TMT sig til en enkelt tremålsføring, men ellers stod den hele tiden på mellem 2 mål til TMT og uafgjort. Man må virkelig rose Stoholm for hele tiden at spille sin chance og at få spillet kampen på deres præmicer. Det er de virkelig gode til. Et straffekast efter tid til Stoholm kunne have ødelagt dagen, men et svagt skudt straffe gjorde Christian Trans til dagens helt.

Stoholm havde fortjent bedre, men kunne rejse hjem fra Tønder med oprejst pande. Når først ærgelsen har lagt sig skal de være stolte af deres præstation. For TMT's vedkommende må man bare sige at at det var en svær modstander der blev nedkæmpet. En modstander der er svær at læse.

Håndbold viste sig søndag fra sin fedeste side. Det var ikke pænt håndbold. Faktisk var det en omgang rod, præcis som man vi havde forventet mod Stoholm, men der var drama til allersidste sekund. Det var en fed sejr, og det er præcis derfor håndbold skal ses i hallen.