TMT trak desværre udebane i 6.runde af Santander cuppen.

Foto: Torben Sjøhart Lund.

Efter en forfærdelig kamp mod Skive hvor de tekniske fejl stod i kø, og hvor det lykkedes at gøre en af de keepere der har lukket flest mål ind i sæsonen til verdensmester, er der i dag blevet trukket lod til 6.runde i pokalturneringen, også kaldet Santander Cup.

TM Tønder trak her en af kollegaerne fra 1.division, nemlig HEI Skæring og desværre blev det modstanderne der trak hjemmebane. Vi var senest i Skæring den 26.januar og her blev det til en sejr på 26-31. sejren var lige så sikker som cifrene lyder. Da vi først kom i teten i midten af 1.halvleg så vi os ikke tilbage. Midtvejs i anden halvleg førte vi med 8 og vandt altså med 5.

Ind i mellem spiller HEI dog en rigtig god gang håndbold, og da TM Tønder for tiden har svært ved at ramme eget topniveau er intet bestemt sikkert. Kampen skal spilles senest den 16.maj, så det bliver nok ikke før sæsonen er færdig.

Umiddelbart efter grundspillet skal vi igang med oprykningsspillet og går vi hele vejen, kan der være kampe helt hen til 5.maj. Hos Red Support håber vi at det kan blive en weekendkamp, da vi så vil tage med og bakke holdet op. Weekenden 11. eller 12. maj vil derfor passe perfekt. Så må vi se hvad de to klubber finder ud.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk