Kampen har større betydning for Odense end for TM Tønder.

HC Odense har i den grad kniven for struben, nu der mangler to kampe. Hjemme mod TMT og ude mod Skive skal holdet hente fire point samtidig med at Frederikshavn skal tabe til Odder og hos os i Tønderhal 2. Får Odense tre point rykker de ned, så hårde er de barske facts. Lykkes det ikke skal Odense dog stadig gå efter 12.pladsen, man ved aldrig hvad der sker i håndbold ;-)

Odense har rørt lidt på sig på det seneste og vundet deres to seneste hjemmekampe mod Randers og Fredericia. Sidstnævnte blev direkte smadret i Odense Idrætshal, hvor Odense førte 26-16 inden de til slut skiftede et par gear ned.

Er kampen vigtig for holdet fra den fynske hovedstad, er den jo egentlig ret ligegyldig for holdet fra den sønderjyske hovedstad, Tønder. Andenpladsen er sikret, men der er jo stadig en teoretisk mulighed for at tage førstepladsen (hvis Ajax vinder lørdag) og den skal naturligvis følges. Desuden er det vigtigt at komme ind i en god stime inden de vigtige oprykningskampe, så det gælder virkelig om at vinde de to sidste kampe.

TMT Red Support har små 30 mand med til Odense i morgen, og vi glæder os naturligvis at blive taget imod af sportchef Sune Gren og de mange andre flinke fynboer. Vi ved at Sune Gren i hele sæsonen har glædet sig til at få besøg af TMT Red Support, så han kan vise fynboerne at alt det han har fortalt om os er sandt. Vi ser frem til mødet og forventer at yderligere 30 selv finder vej til Odense, så vi sammen kan give holdet den perfekte opbakning.

Vi ses i Odense - Sammen Er Vi Stærke.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk