Gode præstationer sendte Frederikshavn ned.


Bærende spillere spillede bedre end længe set.

TM Tønder skulle lørdag eftermiddag op mod Frederikshavn, der modsat TMT havde alt at kæmpe for, mens TMT ikke havde det store at spille for, ud over at slutte godt af. Det kunne også ses på spillet. Dog kunne det ses at Niklas Simonsen lige havde fundet lysten til at brænde en super kamp af, foran et TMT publikum, der for første gang ikke kunne mønstre 400. 398 var mødt op, så vi skal tælle vagter og det hele med for at nå over 400. ærgerligt, men når der nu ikke er noget på spil så.....

I forhold til kampen mod Odense var Lasse Haman-Boeriths tilbage, mens Jeppe, Rolf, Trans, Clausen og Hejsel stadig sad ude. Benjamin Holm startede rigtig godt ud, ligesom Felix Kasch, der havde ild i armen og desuden dækkede treer i forsvaret. De to blev der trukket store veksler på. 6-6 efter 15 minutter. Nikolai Keller fik scoret et par kasser og han fortjener virkelig ros for at udnytte sin spilletid optimalt. Holdene skiftedes til at føre, men af to mål af Jacob Lyck og Jesper Redlefsen blev 11-12 til 13-12 ved pausen. 

Jesper Redlefsen startede 2.halvleg som han sluttede første, med et mål. Det går så hurtigt når han opsnapper bolden, til den ligger i modstandernes mål. En lille scoringskrise sendte dog Frederikshavn i front med 15-17. Herfra tog Lasse Haman-Boeriths og Felix kasch sagen i egen hånd og med seks mål på seks minutter bragte TMT sig foran med 21-17. I Skive var Odense samtidig kommet foran med 6 mål og Frederikshavn var nødt til at satse. Der blev spillet syv mod seks, men TM Tønder var skarpe og flere bolde blev sendt i det tomme mål. Frederikshavn måtte overgive sig på en dag hvor Felix Kasch stort set scorede hver gang han skød og på en dag hvor Boeriths spillede en fremragende kamp. Det var desuden skønt at se spillere som Lyck, Keller og Redlefsen, der alle viste flotte præstationer. Og så var der jo Niklas Simonsen, hvis navn blev råbt i et væk af TMT Red Support. KLASSE.