TM Tønder kontrollerede og fortjente sejren.


En kamp uden spænding fik lidt nerve til sidst.

TM Tønder viste i Maribo en defensiv i meget høj klasse, ikke mindst de første 55 minutter. Sydhavsøerne fik straffe i deres første angreb og bragte sig foran 1-0, men her sluttede deres optur så. TM Tønder var langt mindre nervøse end hjemmeholdet og har vindertyper som Christian Trans og Emil Bergholt. Og Christian lukkede helt af i de næste 9 minutter med redninger af høj klasse, og da boldene samtidig peb ind om ørerne på modstandernes keeper stod der 1-6.

Christian fortsatte det flotte spil og Emil vandt alle dueller, forsvaret stod fremragende og angrebspillet blev spillet med højt tempo. 5-12 efter 17 minutter var fuldstændig fortjent, TM Tønder ville det bare og Sydhavsøerne var overmatchet. Sydhavsøernes plan om at lukke ned for Emil lykkedes slet ikke, dertil var TM Tønders bagkæde simpelhen for stærkt spillende. Pausestillingen på 12-17 kunne sagtens have været større.

Efter pausen fortsatte det hele og efter 36 minutter stod der 13-21 og hjemmeholdet var i vildrede, mens TMT Red support havde en fest. Midtvejs havde TSØ fået reduceret til 18-22, men TMT var i kontrol og trak bare fra igen. 19-25 med 11 minutter igen og 21-27 med godt 5 minutter tilbage, sejren var hjemme. Nu smed TSØ dog tøjlerne og satsede hele butikken. TM Tønder kunne ikke få bolden forbi TSØ keeperen der havde spillet sig op til sidst. Udligningen til 28-28 kom dog først 11 sekunder før tid, så TMT var ikke på nogen måde tæt ved at tabe kampen. Hans Martin Asmussen sørgede dog for i aller sidste sekund at det blev til en sejr på 28-29 til TM Tønder.

Dermed skal TM Tønder møde, formentligt Lemvig eller Kolding om en plads i Ligaen. Første kamp spilles 11.maj på udebane, 15.maj spilles der returkamp i Tønder, mens en evt. 3.kamp spilles 18.maj på udebane. Vi håber det bliver Kolding, da vi så kan forvente 500-600 tøndringer til udekampene. Lemvig og Kolding spiller den formentlig afgørende kamp den 4.maj i Lemvig.