Det bliver holdets kamp mod induvialisterne fra Kolding.


Koldings individualister skal stækkes, hvis Kolding skal besejres.

Foto: Torben Sjøhart Lund.

Så gælder det! Fredag aften skal første skridt tages, hvor målet er at fratage KIF Kolding pladsen i ligaen. Det er dem eller os, og det er to ret forskellige hold, hvor netop HOLDET er stjernen hos TM Tønder, forholder det sig helt anderledes hos hæderkronede KIF Kolding.

KIF Kolding har nogle individualister som kan vinde håndboldkampe på egen hånd, og kan vi ikke få lukket ned for dem, så bliver det svært at vinde i Kolding. Efter et par håndfulde nederlag i træk måtte KIF i nedrykningspil, og her lykkedes det at vinde en enkelt kamp. Udekampen mod Mors/Thy blev vundet 31-24 på en dag hvor netop individualisterne ramte dagen. Ved den lejlighed scorede Irming 8 gange, mens  Morsten nettede 7 gange. Siden er den stærke islænding Olafur Gustafsson vendt tilbage fra skade, og han viste straks klassen og scorede 4 gange i Lemvig.

TM Tønder skal altså rent defensivt spille en brandkamp, så stjernerne ikke får for meget rum, og får vi gang i Kontrafasen, så rammer vi bestemt Kolding på et ømt punkt. Det bliver dog vanvittigt svært at slå Kolding i Kolding, men modsat dem har vi god momentom efter to meget flotte præstationer mod TSØ, og så må vi bare håbe at den selvtillid vore spiller render rundt med, kommer til at gøre en forskel.

TMT Red Supports kasserer har haft en travl uge med at printe billetter ud og få dem fordelt. Et godt stykke over 200 har købt deres billet gennem os, og vi transporterer ca. 100 af dem i to store busser fra vores sponsor Agerskov Turistfart. En anden sponsor Sæd Auto havde stillet en minibus til rådighed. Den bliver der nok ikke brug for denne gang, men vi takker alligevel. Det er et stærkt træk af Sæd auto. Endelig synes EL Centrum at vi ikke skal tørste undervejs til Kolding, så de har sat øl og vand åpå bussen, så vi kan give en omgang eller to undervejs. Tak til alle, endnu engang beviser i at Sammen Er Vi Stærke.